SL-DKSmart living i danske hjem

Energistyring i det smarte hjem

Sådan bruger du smart home til at spare på varme og strøm: rumvis varmestyring, måling af elforbrug, flytning af forbrug væk fra spidslasttimerne og automatisering efter elpris.

Hvor det smarte hjem tjener sig hjem

Mange smart home-funktioner handler om komfort. Energistyring er området, hvor gevinsten kan måles på regningen. Det gælder især to ting: varmen, som er den største energipost i de fleste danske boliger, og tidspunktet for elforbruget, fordi prisen på strøm svinger hen over døgnet.

Varme: rum for rum

En klassisk radiatortermostat holder en fast temperatur, uanset om rummet bruges. Smart varmestyring gør det muligt at sænke temperaturen i rum, der står tomme, og varme op igen, før de bruges.

Vinduesåbning og luftning

En simpel vindueskontakt kan få termostaten til at lukke for varmen, mens der luftes ud. Det er en lille automatisering med god effekt i vinterhalvåret.

Hvor meget kan sænkning spare?

Det afhænger af husets isolering, varmekilde og vaner. Myndigheder og rådgivere peger generelt på, at hver grad lavere rumtemperatur giver en mærkbar besparelse på varmeregningen. Se Energistyrelsens råd på sparenergi.dk. Vær forsigtig med at sænke for meget i kolde rum, da det øger risikoen for kondens og fugt.

Strøm: hvornår du bruger den

I Danmark er elprisen sammensat af flere dele: selve elprisen fra markedet, nettarif til dit netselskab, afgifter, moms og elselskabets tillæg. To af dem varierer med tidspunktet:

Markedsprisen

Elprisen fastsættes dagen før på den nordiske elbørs og varierer efter udbud og efterspørgsel. Siden efteråret 2025 er markedet gået fra timepriser til priser for hvert kvarter, så prisen kan ændre sig flere gange i timen. Har du en variabel elaftale, slår svingningerne igennem på din regning. Priserne for næste døgn offentliggøres typisk om eftermiddagen, og data kan hentes gratis via Energinets Energi Data Service.

Nettariffen

De store netselskaber bruger tidsdifferentierede tariffer. Spidslastperioden ligger kl. 17–21, hvor tariffen er højest. I vinterhalvåret (oktober–marts) er spidslasttariffen markant højere end om sommeren – for de største netselskaber mere end dobbelt så høj. Om natten er tariffen lavest. Satserne varierer mellem netselskaberne og justeres løbende, så tjek dit eget netselskabs aktuelle priser.

Konsekvensen er enkel: Kan du flytte vask, opvask, tørretumbler og opladning af elbil væk fra kl. 17–21 og helst til nat eller midt på dagen, sparer du penge – uanset hvilken elaftale du har.

Tre niveauer af elstyring

1. Manuel med overblik

Brug en app, der viser døgnets elpriser, og start apparaterne, når det er billigt. Mange nyere opvaskemaskiner og vaskemaskiner har udskudt start.

2. Simple automatiseringer

Et smart stik kan tænde for fx en elvandvarmer eller en affugter i de billigste timer. Elbilladere har ofte indbygget planlægning efter elpris. Se styr forbruget efter timeprisen.

3. Hele huset

Med en central platform som Home Assistant kan du kombinere elpris, nettarif, solcelleproduktion, batteri og varmepumpe i fælles regler. Det kræver mere opsætning, men giver det største potentiale.

Mål først

Du kan ikke styre det, du ikke kender. Start med at se dit timeforbrug på Eloverblik, hvor alle danske elkunder kan se data fra deres elmåler. Supplér med smarte stik med energimåling for at se, hvad de enkelte apparater bruger.

Typiske overraskelser:

Solceller og batterier

Har du solceller, ændrer regnestykket sig: Strøm, du selv bruger, er typisk mere værd end strøm, du sælger til nettet. Smart styring kan flytte forbrug til timerne med egenproduktion. Et hjemmebatteri kan lagre overskud, men om det kan betale sig, afhænger af priser, tariffer og afregningsregler, som ændrer sig – få en konkret beregning.

Faldgruber

Videre læsning